2 blog indlæg - Malaria, spegepølse, kanotur.

Remi 4.

Mandag. 11. Okt. Henning(kursusleder på forberedelseskurset i august) og hans kone Else kom og besøgte os her på Remi. Det var meget hyggelig, de var rundt og se skolen og mødte børnene og jeg tror især Else blev meget grebet af de handicappede børn. Hun lærte os en ny sang, som vi har sunget sammen med børnene siden. 

God is not dead NO!

He’s still alive

God is not dead NO!

He’s stille alive 

God is not dead NO!

He’s still alive

I feel it in my hands (klap, klap)

I feel it in my toes (tramp, tramp)

I feel it in my heard (dook, dook)

I feel it all over me Juhuuu...!

Det var en skøn sang og børnene elsker at synge den. Henning og Else var også indenfor og se hvordan vi bor, og så havde vi bagt banankage til dem. Mette og jeg tog med Henning og Else til Mbamba og så skulle vi på markedet og handle ind.

Vi skulle prøve at købe kød, fordi vi ville lave spaghetti og kødsovs til aftensmad. Det var første gang vi købte kød på markedet hernede og det var ikke særlig lækkert. Da vi skulle til at hakke kødet, til fars, kunne vi slet ikke få vores kødhakker til at virke. Else, Henning Mette og Alex skulle komme hjem til os kl. 19.00 og der skulle maden gerne være nogenlunde færdig, men da de kom, stod vi stadig og baksede med kødhakkeren. Både Else og Mette hjalp os med, at få den til at fungere og tilsidst fik vi da også skruet den rigtig sammen, så skulle der bare hakkes kød. Det var dog ikke så nemt som vi troede og der var kødsaft i hele køkkenet og bordet, som kødhakkeren var skruet fast på, gik mere og mere fra hinanden, fordi det var et meget gammelt bord. Men kl 20.15 og et smadret bor og en god rengøring senere fik vi sat mad på bordet og det smagte virkelig godt. Så alt i alt og på trods af vores slid, så blev det en rigtig vellykket aftensmad. Derudover var det også en rigtig hyggelig aften, med spændende og uhyggelig fortællinger. Henning holdte også en tale og den sluttede han af med en overraskelse, nemlig en pose lakrids, meget lækkert, da man jo ikke kan få det mindste der minder om lakrids hernede. Det var en dejlig aften.

Torsdag. 14 Okt. 

Dårlige nyheder, vi har haft problemer med vores bil og kunne derfor ikke komme til Benue floden og sejle. Derudover fandt vi ud af, at vores chauffør havde mistet et barn for 2 dage siden og han havde ikke sagt noget. Hans kone var gravid med deres tredje barn, men barnet døde kort efter fødslen og det var en stor omkostning for familien at have konen/moderen indlagt. For at vise Heruna, at vi er glade for ham, som chauffør og for at hjælpe hans familie gennem den hårde tid, har vi købt en sæk ris, mel, olie, kaffe, Juice og bulion. Så hans familie ikke skal sulte. Men det var en sørgelig dag.

Heldigvis dropper vi ikke sejlturen men udsætter den til fredag d.22 okt.

Weekenden d.15-17

Det var en meget afslappet weekend, turen på Benue floden blev jo udskudt pga. af bil uheldet. Hele lørdag hyggede vi os med at spise sammen vi lavede grønsagstærte og boller og banankage. Og så havde vi fået fat i en ost, som Mario fra Abti skaffede til os, ost er meget svær at få og en ost koster 8000 Naira = 320 kr. Så det er noget af en luksusvare, kan man sige. Det var rigtig dejligt og så kunne vi få bolder med ost til aftenskaffen, ikke dårligt. Vi spillede også venner for livet, med spørgsmål vi selv fandt på, det var også meget hyggelig. Søndag var vi i kirke på Mbamba og det var en god og hurtig gudstjeneste på kun 2 timer, med dans og musik. Om aftenen var vi inviteret til spisning hos Jusuf og Julia i Jimeta. Det var rigtig hyggelig, de bor rigtig flot, af Nigeriansk standard og Jusuf har sin egen lille hønsefarm. Vi fik selvfølgelig kylling til aftensmad og Yams der rent faktisk smagte godt og så fik vi ris og stew. Selvfølgelig blev vi også budt på de forfærdelige maltøl, som ingen af os kan lide, men vi bliver nødt til at drikke dem, for det er uhøflig at sige nej, men de gled da ned. Vi havde lidt gaver med til børnene, malebog farver og sæbebobler, og det blev de meget glade for. Jusuf holdte en kort andagt som var rigtig god. og inden vi skulle hjem skulle vi lige købe nogle kyllinger. Mette og Alex havde fortalt os, at Jusuf havde frosne kyllinger i fryseren, som vi kunne købe. Det havde han godt nok bare ikke denne dag, så vi måtte købe 2 levende kyllinger og havde dem med hjem i bagagerummet i bilen. Så hele vejen hjem var vi lidt små nervøse, fordi de baskede med vingerne og larmede lidt, så Alex benyttede sig af at fyre en joke af “så i høns på bagsædet kan i så tie stille” meget morsomt Alex.

Udover det er jeg blevet ret forelsket i den smukkeste lille pige ved navn Bright. Hun er så dejlig og hun har de smukkeste øjne. Alle børnene i Playingclass er så enormt søde og jeg elsker at side med dem og lege med dem. Nogle af dem er så trætte og når vi kommer derind så ved de, at de kan slappe lidt af, når de sidder hos os. Så jeg har tre gange prøvet at et lille barn er falder i søvn i mine arme. Det er så dejligt! Så kan man ligge dem hen på nogle madrasser og så kan de sove videre der. Der var på et tidspunkt tale om, at playingclass, som i forvejen har utrolig lidt plads, skulle rykkes ind i nogle mindre rum, så der kunne blive plads til lærerværelse. Patients(skolelederen) kom og snakkede med os om det, men jeg blev så ked af det, for jeg synes i forvejen, at de har så lidt plads og nu ville hun proppe dem ind på endnu mindre plads. Sara og jeg snakkede med hende om det og hun spurgte om min ærlige mening og så sagde jeg, at det rum hun ville have 10 børn i, ikke var beregnet til mere end max 3 børn. Patients stod bare og kiggede på mig og jeg tror hun var ved at græde, for hun blev meget frustreret. Dog endte det hele godt og hun tog vores ord til sig og lod Playingclass blive og så lavede hun lærerværelse i de andre små rum. Det var en lettelse, og vi roste hende også for hendes valg. 

(I Januar skal de have valg her i Nigeria og deres nuværende præsident hedder Goodluck så det er meget sjovt når man ser på plakaterne der står goodluck goodluck. Deres navne her i Nigeria er meget specielle, de har navne som, Pretty, Precious, A boy, Comfort, Favour ect. Det er alle sammen navne med en betydning.)

I aften, mandag d. 18. skal vi have rugbrød med spegepølse som Mette har fået sendt herned hjemme fra. Det bliver dejligt! Jeg SAVNER rugbrød og spegepølse!

Tirsdag d. 19 Okt. Mette er syg, hun har 39,5 i feber. :(

I dag har jeg været lidt i specialclass, jeg sad lidt med Hannatu, hun kan havde det rigtig svært da hendes mor ikke kan lide hende og ikke sender mad med hende i skole. Den nye Hjælpelærer i specialclass er dog rigtig sød og giver hende indimellem 10 naira at købe for det svarer til 40 øre i DK. Vi fandt også ud af at grunden til at Comfort, en af de handicappede piger ikke har været i skole i halvanden uge nu, er fordi, at hendes familie ikke har betalt kontingent til den næste periode, vi håber hun snart kommer igen, ellers vil vi prøve at snakke med skole lederen om det. Ellers var vi på Yola 1.st. school og undervise idag, det var rigtig godt, vi kom 5 min. for sent så børnene var bange for vi ikke kom. Da vi kørte ind på pladsen løb de ud og tog vores tasker og computere og stilede lærer bordet klar til os. De var SÅ glade for at se os. Vi vidste dem en globus og pegede ud hvor Danmark ligger i forhold til Nigeria og viste dem de 7 kontinenter og fortalte dem hvordan der er mørke 24 timer i døgnet og lyst 24 timer i døgnet hvert halve år på Grønland. Hvordan Jorden rotere rundet om solen, og hvornår der er gået et døgn og et år. Det synes de var meget spændende og fascinerende. Vi løste også nogle af de laminerede opgaver vi har haft med hjemmefra, de er et stort hit! Det er skønt, de er så søde alle børnene og de vil rigtig gerne lærer, alt det de kan. Desværre fandt vi også ud af, at vi højest sandsynlig har en ordblind pige i en af klasserne og vi er ikke sikker på hvordan vi skal gribe det an.

1. 21. Okt.

Mette har været syg de sidste par dage, med feber. Igår tog jeg med hende, Mette og Alex (missionærparret) til lægen for at blive undersøgt for malaria, hvilket var en ret spøgs oplevelse. Vi bliver vist direkte ind til laboranten som skal tage en blodprøve på Mette. Her inde står der en dame med hendes barn og mens vi står der og venter på, at det bliver vores tur, overhører vi lige, at damen er blevet gravid og det er hun vist knap så glad for, men meget underlig, der er intet privat i det. De synes slet ikke det var underligt, at vi stod og overhørte beskeden. Som om det ikke var nok, da lægen sidder og spritter Mettes arm af inden han skal stikke, ringer hans kone og så sidder han og snakker i mobil med konen mens han gør Mette klar til at få taget blodprøve, det er meget mærkelig. Når, men 2 timer senere kom Mette og Alex med svar på prøven og det vidste sig da også at være rigtigt, at det var malaria, så nu har hun fået noget medicin, til at kurere hende. Mette og Alex var rigtig søde og hjælpsomme og da de kom med svar på prøven spiste de til middag hos os og vi fik rester som var tun frikadeller. De blev i 2 timer og det var rigtig hyggelig! God bedring til Mette...

Endnu et Blog Indlæg.

Okay der går lang tid mellem internet mulighederne hernede. Mette er blevet rask igen så det er dejligt. 

I weekenden d.22-24 Okt. har vi været ude og sejle på benuéfloden i en stor kano hvor vi sad 12 mennesker i. Det var en flot tur, men desværre var der motor på båden og det ødelagde lidt idyllen, så vi har snakket om at tage endnu en tur, måske den anden vej op ad floden og uden motor på båden, men det bliver nok først om en månedstid. Lørdag tog vi til Numan og besøge LCCN headquaters, det var her Niels Brønnum grundlagde den første Lutherske kirke i Nigeria og vi så også det sted ham og hans kone gik i land. Det er et rigtig hyggelig område med en masse gæsteboliger og en håndværkerskole hvor en masse ungemænd, kan få en tømmeruddannelse. Der var også nogle 50+’er som bor der i en månedstid, de arbejder med at istandsætte gæstehusene og de er udsendte af Mission afrika. Dem spiste vi middag med, det var dejligt at snakke lidt dansk med dem og være sammen nogen med den samme baggrund som en selv. Det var en god, og lang dag, så vi var trætte da vi kom hjem. 

Torsdag. 28 okt. Alle børnene har fri fra skole indtil på mandag, så vi tager os lige en velfortjent fridag så vi brugt et par timer på Abti, hvor vi var ude og bade og nyde solen lidt. og så har vi fået grill-kylling fra Top 10 til aftensmad, det er nemlig lidt en sørgelig dag, for det er nemlig Julies sidste dag her på Remi. Hun flytter ud til pigerne på Mbamba og så bliver vi kun 4 her på Remi, det er både godt og skidt. Men Julie har lyst til at prøve så meget som mulig på disse 3 måneder, så hun vil gerne nå at være begge steder. Fair nok. Jeg elsker Remi, og jeg ville aldrig bytte det med noget andet sted.

Vi har endelig fået vores bil tilbage, efter en lang , alting tager tid her i Nigeria. Vi har fået installeret et nyt sæde i bilen, så vi alle kan side sikkert og så har vi fået installeret sikkerhedssele til alle, så det er kun godt. Haruna er også tilbage som chauffør, og han har det godt og det tror jeg også hans familie har. 

Imorgen skal vi til bryllup, så det er vi ret spændte på! Men det skal jeg nok skrive om i det næste blog indlæg.

Ellers går det bare rigtig godt hernede og det er slet ikke til at forstå, at over halvdelen af tiden er gået nu. Håber alt er godt i Danmark.

Kærlig Hilsen Line.