Tiden flyver bare afsted her på Remi og vi nyder det. Vi er efterhånden ved at have fået os en hverdag her på Remi. Hele sidste uge har vi arbejdet med specialclass, playingclass og nurseryclass. Vi har haft Specialclass med ude og lege i sandkassen, med noget af det sandkasselegetøj, vi har haft med hjemmefra. Vi har også været inde og lære de handicappede, at sy og flette hår. Selvom det nu mere var os der fik lært at flette afrikanske fletninger. Det foregik i en bygning der er sponsoreret af det danske Y’s-mens clubs. Det var også i den forgangne uge, at vi tog hul på vores undervisning på Yola 1.st. School. Tirsdag underviste Sara og jeg i engelsk, i en klasse der svarer til 9 kl. i Danmark. Der var kun 4 elever i klassen, fordi det tager meget lang tid for skolerne, at starte op efter sommerferien, fordi børnene først skal have betalt deres kontingent og det kan godt tage lang tid for dem, at få skrabet penge sammen til skolen. Vi havde en rigtig god engelsk time med de 4 elever og gav dem en lille stil for, som lektie til næste tirsdag. Det bliver spændende at høre hvad de har fundet på. Om torsdagen undervidste Julie og jeg i Idræt de lavede længdespræng og stafetter og så havde vi nogle små bolde med, som de kunne spille med. Desværre fik Julie det dårligt og måtte få vores Chauffør, Heruna til at kører hende hjem så jeg måtte tage undervisningen alene det sidste af timen. Derefter sad jeg sammen med en masse små børn fra området og snakkede, mens nogle af de lokale drenge og piger lånte de farvrige bolde vi havde med og jeg lovede at tage dem med igen i næste uge. Det var rigtig dejlig, bare side i skyggen af et barobabtræ og se hvor meget glæde 15 børn kunne få ud af 6 små bolde, og jeg fik alle boldene tilbage da jeg skulle hjem, så det var godt!
I fredags var det Nigerias uafhængighedsdag og vi var ude og fejre den på en stor plads, der minder meget om et stadion. Her marcherede en masse børn og unge fra forskellige skoler i flotte dragter og det så rigtig godt ud, de var rigtig gode til at marche. Om eftermiddagen havde vi og de 3 piger på Mbamba arrangeret en fodboldkamp med børnene på Mbamba. Vi delte os op på 4 hold og Mette og jeg var på hold sammen og vores hold hed Chelsea. Det var rigtig sjovt og det endte faktisk med, at Mette og mit hold vandt hele turneringen, på trods af, at Mette og jeg begge skulle skyde på straffe, men vi scorede begge 2, så det var helt perfekt. Præmien var nogle FC-midtjylland T-shirts som vi havde fået sponsoreret hjemmefra. Det var en fed oplevelse. Bagefter tog vi tilbage til huset på Mbamba for at gøre os klar til, at skulle ud og spise på TOP 10. Mens vi var ved at gøre os klar kom der 3 unge drenge, som havde deltaget i fodboldkampen og sagde tak for en fed oplevelse og for T-shirtsene og de håbede vi kunne gøre det igen en anden gang. Det var dejligt, at de var rigtig vilde med det.
Top 10 er en restaurant med både europæisk og nigeriansk mad og da vi så menukortet var vores lykke gjort. De havde både burgere og pizza og salat og frugtsalat, alt hvad vi hungrede efter. Desværre fandt vi ud af, at de lige præcis denne aften hverken havde pizza, burger eller frugtsalat. Ærgerlig, Ærgerlig.
Lørdag d. 2 okt. var vi på udflugt til Kiri Dam, turen varede ca. 2,30 timer og inden vi tog afsted bad vi en bøn sammen med vores chauffør. Det er meget normalt, at man beder til gud om beskyttelse på turen, inden man skal ud og kører længere ture. Kiri Dam er en stor dæmning, der er blevet lavet for at vande rismarkerne omkring søen. Det var meget smukt, vandet var helt orange og alt omkring var frodigt og grønt. Mens vi stod og betragtede den flotte og skønne natur, kom der nogle unge piger hen og kiggede på os. Når vi ikke så dem, rørte de ved vores hår, for de kunne ikke forstå, at vores hår var ægte. De havde aldrig set hvide mennesker før og pludselig blev de helt bange, fordi de overbevidste hinanden om, at vi måtte være spøgelser og ikke mennesker. Meget mærkelig, heldigvis havde vi Bulus(bamse) med en rigtig god ven fra Mbamba, som var vores chauffør den dag og han kunne snakke med dem, og fortælle dem, at vi ikke var farlige og tilsidst turde de godt lige at røre vores hænder. På vejen hjem kørte
vi igennem en lille landsby, her ville alle vinke til os og råbte Sanu(hej) på Hausa og vi svarede dem på Hausa og det var de helt vilde med. Nogle løb efter bilen for at røre vores hænder og nogle spurgte os om penge, for hernede tror de, at hvide mennesker har penge som skidt. Det er ikke mærkeligt, at blive spurgt om, om ikke vi lige vil købe en bil til nogen eller give en mobil eller en computer. De tror helt sikkert, at vi har så mange penge, at vi vitterlig ikke ved, hvad vi skal stille op med dem.
Da vi kom hjem fra Kiri Dam, fik vi besøg, af alle mulige forskellige mennesker hele dagen. I Nigeria er det meget normalt, at man kommer og greet’er(hilser) hinanden og det kan være alle tider på dagen, også lige når man har sat aftensmaden på bordet og så er det meget uhøfligt ikke at invitere på mad. Der kom en Nigeriansk pige ved navn Miss. Safratu, som har været i Danmark i 3 måneder for, at fortælle om Nigeria. Det viste sig, at hun skal giftes her d. 30 oktober og da hun hørte, der var hvide mennesker i området, skulle vi selvfølgelig inviteres med. Så nu skal vi til bryllup på en pige, vi kun har snakket med i 10 min og manden har vi aldrig mødt, men det er rigtig fedt. Vores dresscode til brylluppet er satin stof i guld og army grøn og vi skal have en syerske til, at sy kjolerne til os og det er en bestemt model, som vi alle skal have på og den viser, at vi er brudens venner. Vi glæder os rigtig meget til, at opleve et nigeriansk bryllup!
Hverdagen i Nigeria er hård, både med hensyn til arbejde, men så sandelig også med madlavningen og indkøb på marked, opvask, rengøring og plads mangel. Heldigvis har vi valgt, at betale os fra tøj-vasken, da det er meget hårdt og tager rigtig lang tid og vi vil hellere bruge vores tid og energi på andre ting. Vi har en rigtig dygtig tøj-vasker sjældent har mit tøj været så rent og blødt, som når hun har vasket det, no offence mor, men det er dejligt! Ligeledes betaler vi også for vandbærer, til at fylde vores tønder op med vand i stedet for, at vi selv skal slæbe vand fra brønden, for det er simpelthen så hårdt og kan splitte en mand ad. Vandbærerne her i Nigeria er nogle af de fattigeste og mest hårdt arbejdende folk, så vi giver ham en god løn som er 180-200 Naira = 8 kr. og så et koldt glas vand og en müslibar, så bliver han glad!
Det var lige lidt fra i sidste uge og hvordan det går. håber alt er godt derhjemme tænker på jer! Kram Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar