Børn fra Remi.

Børn far Remi der bliver hentet fra skole, de sidder 6 på en scooter. Hende der sidder foran Chaufføren er Hannatu hun er en af de handicappede børn, måske kan man se hendes fødder vender helt forkert.

Slange!

Lige lidt ekstra oplevelser.

I nat har vi jo sovet hos pigerne på Mbamba og vi hyggede os rigtig meget, og ligesom det var aller mest hyggelig skreg Kristina en ‘‘slange’’. Vi hoppede allesammen op på sofaer og borde og rigtig nok, der kravlede en ca. 35 cm slange hen over gulvet. Det var virkelig klamt, vi prøvede at ringe til Mette og Alex, men da de ikke tog telefonen besluttede 2 af pigerne sig for, at gå over efter dem, mens vi andre prøvede at fange slangen op i en spand og det lykkedes os. Da Mette og Alex kom, fik vi af vide, at det er det de kalder en groundsnake og at den ikke er giftig, men den blev nu alligevel hakket i småstykker. Jeg skulle ellers have sovet, på en madras på gulvet, men det blev dog hurtigt lavet om efter den oplevelse.

Lidt om den første uge på Remi

Så er den første uge på Remi gået. Vi har haft en blød opstart, men alligevel har vi været helt udkørte hver dag, når vi nåede til aften. Jeg har især været inde i specialclass og det er rigtig godt, men man må være meget opfindsom, for der er ikke meget, at give sig til. Der er omkring 10-15 handicappede elever og de er inde i et lokale på  15 kvadratmeter, så det er ikke meget. Vi har danset limbo og boogie woogie og vi har sunget alfabetet og en sang der hedder praise the lord + andre sange og vi har leget lege, malet, tegnet og så har vi haft dem med udenfor og spille bold. Vi skal mindst være 3 i specialclass for, at kunne få det til, at fungere ordentlig. Deres lære hjælper ikke rigtig til, hun er meget sød, men også ret barnlig og vil gerne selv male og vise os hvad hun kan. Det er ret mærkelig. Så det er hundred procent os der står for undervisningen. Vi vil prøve og undersøge om der er mulighed for at få nogle af dem med i en svømmehal, men det er en længere process og vi ved slet ikke, om der er en svømmehal vi kan bruge. 

I næste uge starter vi op på Yola 1.st. School. Jeg skal undervise i Sport sammen med Julie og i Engelsk sammen med Sara og det er børn fra 14-16 år vi skal undervise. Det er jeg meget spændt på. 

Der er mange børn her på Remi og de er meget nysgerrig og de står tit og kigger gennem myggenettet i vores vinduer, det er egentlig meget hyggelig, men også meget mærkelig, at vi kan tiltrække så meget opmærksomhed.

Igår var vi ude og brænde vores skrald af. Det er meget mærkelig, men de har jo ikke noget affaldssystem så man smider bare det hele i naturen, både dåser og glas og plastic endda også batterier. Det er ret forfærdelig, man prøver at brænde noget af det, men det kommer aldrig op på høje nok temperaturer. Det går rigtig meget imod ens natur, at smide sit skrald i naturen, men det er sådan de gør. Vi brænder det af vores affald som vi kan og madaffaldet giver vi til dyrene. 

Mange tak for alle kommentarende til mine indlæg, det er dejligt at vide at i følger med!

I aften skal vi sove hos pigerne på Mbamba og lave mad med dem og holde film aften og i morgen tager vi på Abticlub og slapper af. 

Knus og kram fra Line.

Yola og Remi

Så er der nyt om den første uge i Yola.

Vi ankom til Yola, med fly mandag aften og med det samme vi trådte ud af flyet var det en varm luft på 28 grader og en luftfugtighed på 81% der mødte os. Alex(Missionærparret Alex og Mette) kom og hentede os i vores nye minibus, en gammel Østrisk folkevognsrugbrød som formentlig er blevet brugt til at transportere vin med, men som nu er blevet kasseret i Østrig og derfor blevet sendt til Afrika.

I Danmark vil vi sige, at det er en 8 personers bus, men hernede er den mindst til 10 personer. Alle de biler der kører hernede, er biler der er blevet skrottet i deres eget land, derfor kører der både tyske, østriske og andre biler fra vesten. Det er dog mest Honda og Toyota de kører i, fordi det er de biler, de lettest kan reparere og skaffe reservedele til.

Alex kørte os til hans hjem i Mbamba, hvor hans kone Mette ventede med dejlig mad. Nybagte boller, tun- og æggesalat. Lækkert.

I den første uge har vi alle boet på Mbamba, d. 19 flyttede vi så ind på Remi, som ligger 10 min kørsel fra Mbamba. Grunden til at vi alle har boet sammen på Mbamba, er at Mette og Alex(missionærparret) gerne ville køre et introprogram med os i den første uge + Skolen på Remi startede først op mandag d. 20. 

Den første aften vi sov i vores fælleshus i Mbamba var vi alle ved at dø af skræk, der var ingen strøm, så vi gik og lyste rundt med vores lommelygter og det var fyldt med kæmpe edderkopper, så vi sprøjtede rundt med gift for at slippe for dem. I løbet af ugen lærte vi en masse f.eks. om Nigerias religioner, LCCN’s historie(Lutheran Church of Christ in Nigeria). Vi blev introduceret til det store Jamita Marked, vi var ude og gå på savannen, med nogle afrikanske piger og vi fik alle købt noget stof, så vi kunne få syet en nigeriansk kjole til gudstjenesten om søndagen. Udover alt det lavede vi mad, hvilket er en lang proces hernede. Man skal si sit vand og man skal si sit mel. Man skal vaske sine ris og alle grønsager og frugter skal ligge i klorvand i mindst 15 min. før det kan anvendes. Så det kan godt tage et par timer at lave mad, i det mindste laver vi ikke maden over bål, men på gaskomfur. 

Fredag d. 17 var vi ude og besøge børnene på Remi. Det var en overvældende oplevelse. Da vi kørte ind i gennem porten til Remi Compounden, blev vi modtaget af en masse glade børn som råbte Aunty, Aunty. Vi var inde og hilse på de handicappede børn og jeg må indrømme at jeg flere gange fik tårer i øjnene. De børn er så søde og de har så meget brug for nogle til at hjælpe dem og stimulere dem. Vi var også inde ved de døv-stumme, de kommunikere med tegnsprog, de skrev på tavlen, at de var glade for, at se os og at vi var velkommne. Det var en meget rørende dag!

Lørdag aften var vi til fest på Abticlub, et sted der ligger nær ved det amerikanske universitet. På Abti har de både restaurant, og swimmingpool og fordi mannageren ved hvad vi laver her i Yola, så får vi lov, at komme gratis ind alt det vi vil. FEDT! Det er vores eneste måde at få et ordentlig bad i varmt vand. Men lørdag aften var vi til fødselsdagsfest på en mand fra polen, som vi slet ikke kender, men alle hvide i området var inviteret så Alex og Mette tog os med. De havde fået skrabet omkring 30 mennesker sammen som alle kom fra forskellige nationaliteter. Vi sang en dansk fødselsdags sang og vi havde balloner med, så der gik hurtig børne fødselsdag i den. Men det var en god aften og vi skulle selvfølgelig også lige i poolen, inden vi tog hjem.

Søndag var det store flyttedag og store rengøringsdag. Det var så mega beskidt på Remi og meget af det er helt umuligt, at gøre rent, så man bliver nødt til bare, at acceptere det og så minde sig selv om at det kun er i 3 måneder. Vi blev alle meget trætte og udmattede. Om aftenen var vi henne og spise hos Mrs. Bongi(skolelederen), det var meget hyggelig og noget af det bedste mad, vi har fået hernede indtil videre. 

Mandag d. 20. havde vi vores første arbejdsdag på Remi, som startede kl. 07.30. Der er mange strikse regler på skolen og børnene bliver straffet hvis ikke de bliver overholdt. Alle børnene stod på rækker og bød os velkomne, men de fik af vide af læren hvad de skulle sige, så det blev bare til nogle gentagelser. Det er sådan det er hernede, alt undervisning foregår på den måde, at læren skriver noget på tavlen og så skriver børnene det ned i deres hæfter, så de skriver bare af efter læren, de for ikke lov at tænke selv. Mette, Sara og jeg startede den første halvanden time i Specialclass her var det især en spastisk dreng ved navn Favour som jeg hjalp, en rigtig klog og dygtig dreng, jeg blev gang på gang overrasket over hvad han kunne. Vi øvede alfabetet og at tælle til 10 og så tegnede jeg nogle tegninger til ham som han kunne farve. Undervisningen foregår ved at deres lære som har 80% nedsat syn, går rundt til dem og sætter dem igang med lidt forskelligt, men der kan gå rigtig lang tid før hun når hele vejen rundt. Der var ca. 8 handicappede i klassen og nogle af dem går meget frem og tilbage mellem specielclass og de andre klasser. Læren er rigtig sød og prøver at gøre det godt, men det er ikke så nemt, når man selv er ret blind. Efter specielclass gik vi videre til playingclass, som er for de helt små børn. De var meget højlydte og græd meget, de har ikke så meget legetøj så de kommer hurtigt op og slås om det der er. Vi havde lidt bolde med til dem og det hyggede de sig med.  

resten af dagen var Sara og jeg på marked for at købe nogle af de ting vi manglede, og det tager virkelig lang tid, at handle ind hernede, så det brugte vi 5 timer på.

Da vi kom hjem havde de andre piger lavet rugbrødsboller, så det var perfekt, på nær lige, at vi ikke kunne få gassen til ovnen, til at virke. Vi spurgte Mrs. Bongi om hun havde en ovn vi kunne låne, og vi spurgte vores nabo, men ingen af dem havde en ovn, det er en luksus varer i Nigeria at have en ovn.

Så det endte med at vi fik knækbrød med tun til aftensmad.

Det var lige lidt info om vores første uge i Yola og de første dage på Remi. Jeg regner med at i kan høre nyt på fredag.

Kram fra Line.

Så er der nyt fra Nigeria.

Så skal jeg da lige love for, at man er kommet til Nigeria!

Alt går rigtig godt! Vi ankom til Abuja tidlig torsdag morgen og det var total kaos, vi anede slet ikke hvad vi skulle gøre med alle vores 24 kufferter. Da vi endelig efter nogle timer havde fået det hele ud af Lufthavnen fandt vi ud af at Biskop Benjamin, som skulle hente os i lufthavnen selv var meget forsinket, så vi ventede i yderlige en time og det er helt normalt i Nigeria, at man bliver flere timer forsinkede, her siger man at Europæerne har uret, men Nigerianerne har tiden. 

Endelig kom Benjamin gående mod os, smilende og venlig, han har simpelthen verdens dejligste grin.

Benjamin skaffede 10 nigerianske mænd til at hjælpe med vores kufferter, så vi fik hurtigt læsset 3 biler med 24 stk. kufferter og 8 spændte volontøser. Vi blev kørt til Biskop Benjamins hus, hvor de havde nogle hotel lignende værelser, hvor vi skulle sove 2 sammen og jeg sov med Mette, så det var dejlig. Benjamin har en kone ved navn Jessica og 3 børn, den mindste hedder Cinema, og hende var vi en del sammen med. Den første dag blev brugt på at veksle penge, købe malariapiller, købe bibel på engelsk, spise og sove. Om aftenen var vi til en lille gudstjeneste hvor menneskene sang for os, mens de gav os hånd. Vi var også lige alle sammen oppe ved alteret og præsentere os selv, det var meget sjovt.

De næste dage i Abuja brugte vi sammen med nogle Afrikanske kvinder fra Sisters Fellowship. En kristen kvinde organisation der mødes og snakker og diskutere, laver mad ved de forskellige forsamlinger og pynter kirken op til specielle lejligheder. Vi var på market   

med dem, hvilket var en mega fed oplevelse, det er slet ikke til at forestille sig hvor vildt det er. Det var en stor labyrint med boder, hvor de solgte alt og hvorend vi gik, råbte folk ‘‘You are wellcome’’ eller også råbte de ‘‘Sala’’ fordi det var en muslimsk festdag.  Alle kiggede og børn fulgte efter os og var meget nysggerige, det var en meget mærkelig oplevelse. Vi skulle selv prøve at handle, så vi fik stukket nogle penge i hånden og så måtte vi prøve os frem. Jeg købte løg og ellers købte vi ingefær, en slags salat, helt rå fisk som hedder is fisk, fordi de bliver transporteret i is hele vejen fra kysten til Abuja. Vi så hvordan de stod og hakkede fisken og pillede skellen af. Vi købte også chili, kartofler, Yams og så købte vi råt okse kød som lå på bordet i 28 graders varme med fluer på. Det var ulækkert og det stank af råt kød i hele det område. Det skulle vi så tilbage til kirken og tilberede på det bålsted som kvinderne i Sisters Fellowship altid laver mad på. Det er middelklasse kvinder, men de laver alt deres mad udenfor over bål og det gør langt de fleste kvinder i Nigeria. Så vi skulle rense fisk for indvolde, hjerne og prikke øjnene ud og vi skulle rense kohud og skære det i stykker og vi skulle skrælle yams og koge det og banke det helt sammen til en tyk masse, der minder om kartoffelmos. Alt forberedelsen og tilberedelsen tog os 3 timer så vi spiste først kl. 3 og vi var sultne og udmattede af alt den tilberedelse, det er meget hårdt at lave mad i Nigeria fordi, det er så primitivt. Da vi så endelig skulle spise, den første ret, smagte det bare virkelig dårligt, det var meget stærkt, og der var ingen af os der kunne skjule, at vi ikke kunne lide det og da det gik op for kvinderne, så blev stemningen virkelig dårlig og vi fik af vide, at vi aldrig kunne klare os i Nigeria. Indtil da havde vi ellers grint og pjattet med dem og haft det rigtig hyggelig, men efter vi ikke kunne lide deres mad, blev de virkelig fornærmede og stemningen blev helt ubehaglig. Heldigvis kunne vi rigtig godt lide 2. ret som var friturestegt fisk og kartoffelbåde, det spiste vi stort set alle, så det hjalp lidt på situationen. Alt i alt var det en meget spændende dag med et kæmpe kulturchok.

Pludselig fik vi et opkald fra Danmark fra Mission Afrika at vi desværre ikke kunne komme videre til Yankari i denne omgang pga. 150 undslupne fanger fra et fængsel i nærheden af Yankari(Junglen hvor vi skulle have overnattet en nat) heldigvis har vi mulighed for at komme i junglen senere, men det er sådan noget uventet der ligepludselig kan ske hernede.

I de første dage i Abuja fik vi både ris og stærk sovs og mærkelig mad, morgen, middag og aften, så jeg blev virkelig træt af det. Det endte også med, at jeg en aften, måtte ud og brække mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne tåle maden. 

Om søndagen var vi jo selvfølgelig i kirke, og vi var alle meget spændte på at opleve deres  

måde at holde gudstjeneste. Vi havde også forberedt en lille tale og 2 sange vi ville synge for dem i kirken, så det gjorde os selvfølgelig ekstra spændte. Vi startede i kirken ved det sted hvor vi boede, har var vi en time og det var rigtig hyggelig det var en lille gudstjeneste med omkring 50 mennesker. Vi forlod dem midt i gudstjenesten fordi vi skulle videre til en endnu større gudstjeneste i NyaNya, kirken hvor vi tidligere havde lavet med med kvinderne fra Sisters Fellowship. Dette var en stor gudstjeneste med omkring 1000 mennesker, og vi fik nogle fornemme pladser oppe foran. Der var både rytmekor og sangkor og de dansede og bad for en kvinde der havde overlevet en bilulykke og der var dåb og konfirmation, så vi fik det hele med. Indimelem var vi lige ude ved børnene, som var i søndagsskole, det var rigtig hyggelig og de var helt vilde med os. Alt i alt var vi i kirke fra kl. 8-14.00 LANG DAG, Men en rigtig god oplevelse. Bagefter var der flere mænd, som var meget interesseret i at lære os bedre at kende og få vores mobil nummer, men den hoppede vi ikke på. Der var endda en mand der friede til Mette, det var lige grov nok.

Senere den dag, var vi i børnezoo, med kvinderne fra Sisters Fellowship. Her var rigtig mange nysggerige, så mens vi sad i parken og spiste, stod der en masse mennesker og gloede, nogle tog billeder og nogle filmede. Pludselig kom der nogle musikanter, med nogle rytme instrumenter, de begyndte at spille og pigerne fra Sisters Fellowship begyndte at danse rundt i rundkreds, og tro mig de kunne virkelig svinge alle kropsdelene. Vi kom hurtig op og dansede med og alle var helt vilde, da vi var færdige stod der omkring 100 mennesker og kiggede på os. Så var det farvel til Pigerne fra Sisters Fellowship, og farvel til Abuja, næste dag fløj vi til Yola. 

Trafikken er fuldstændig kaos i Nigeria. Hernede tager det kun, en uge, at få kørekort og man skal kunne køre bil inden man starter med, at tage kortet. Andre køber sig bare til et kørekort. De kører heller ikke med lys på bilen og i Yola, hvor vi er nu, er der ingen gadelamper så om aftenen, kan man ikke se noget som helst, når man kører og man kan godt pludselig, komme til en hel mur af kør, der lige er på vej over vejen og det eneste man kan se i mørket er genskinet fra deres øjne.

Vi har været i Yola i nogle dage nu. Her i den Første uge bor vi alle sammen sammen på Mbamba, men i næste uge flytter 5 af os til Remi. Vi er sammen med missionærparret Alex og Mette, som har lavet et rigtig fint program til os for denne uge. Det vil i komme til at høre mere om senere. 

Håber alt er godt derhjemme. Tænker på jer!

Knus og Kram fra Line

Lige op over..

Hej Alle.
Så kan jeg sige ''i overmorgen'', der er nu 33.30 timer til, at jeg rejser. Jeg er ved at have de 3 kufferter klar og jeg holder mig kun lige på de 23 kg der må være i hver. Jeg vil lige informere jer om, hvad jeg skal opleve de første dage i Nigeria. Vi rejser onsdag fra Thisted station kl 07.30 om morgenen, til Kastrup, hvor vi ankommer ved 14. tiden. Vi skal rejse videre fra Kastrup til Heathrow airport i London og knap 2 timer senere flyver vi så de 6.30 timer til Nigeria og lander i hovedstaden Abuja, tidligt torsdag morgen. I Abuja skal vi bo hos Benjamin Fuduta, som er biskop i stiftet, vi skal sammen med ham hans kone og en hjælper opleve Abuja og få de første indtryk af Afrika. Efter ca. 5 dage hos Benjamin går rejsen videre østover mod Yola, på vej derover skal vi overnatte i Nationalparken(Jungle) Yankari. SUPER FEDT!

Jeg glæder mig rigtig meget og er meget spændt! Jeg ser frem til, at fortælle jer mere, når jeg er kommet ud på rejsen.

Vi ses:) - Line