Så er den første uge på Remi gået. Vi har haft en blød opstart, men alligevel har vi været helt udkørte hver dag, når vi nåede til aften. Jeg har især været inde i specialclass og det er rigtig godt, men man må være meget opfindsom, for der er ikke meget, at give sig til. Der er omkring 10-15 handicappede elever og de er inde i et lokale på 15 kvadratmeter, så det er ikke meget. Vi har danset limbo og boogie woogie og vi har sunget alfabetet og en sang der hedder praise the lord + andre sange og vi har leget lege, malet, tegnet og så har vi haft dem med udenfor og spille bold. Vi skal mindst være 3 i specialclass for, at kunne få det til, at fungere ordentlig. Deres lære hjælper ikke rigtig til, hun er meget sød, men også ret barnlig og vil gerne selv male og vise os hvad hun kan. Det er ret mærkelig. Så det er hundred procent os der står for undervisningen. Vi vil prøve og undersøge om der er mulighed for at få nogle af dem med i en svømmehal, men det er en længere process og vi ved slet ikke, om der er en svømmehal vi kan bruge.
I næste uge starter vi op på Yola 1.st. School. Jeg skal undervise i Sport sammen med Julie og i Engelsk sammen med Sara og det er børn fra 14-16 år vi skal undervise. Det er jeg meget spændt på.
Der er mange børn her på Remi og de er meget nysgerrig og de står tit og kigger gennem myggenettet i vores vinduer, det er egentlig meget hyggelig, men også meget mærkelig, at vi kan tiltrække så meget opmærksomhed.
Igår var vi ude og brænde vores skrald af. Det er meget mærkelig, men de har jo ikke noget affaldssystem så man smider bare det hele i naturen, både dåser og glas og plastic endda også batterier. Det er ret forfærdelig, man prøver at brænde noget af det, men det kommer aldrig op på høje nok temperaturer. Det går rigtig meget imod ens natur, at smide sit skrald i naturen, men det er sådan de gør. Vi brænder det af vores affald som vi kan og madaffaldet giver vi til dyrene.
Mange tak for alle kommentarende til mine indlæg, det er dejligt at vide at i følger med!
I aften skal vi sove hos pigerne på Mbamba og lave mad med dem og holde film aften og i morgen tager vi på Abticlub og slapper af.
Knus og kram fra Line.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar