Så er der nyt fra Nigeria.

Så skal jeg da lige love for, at man er kommet til Nigeria!

Alt går rigtig godt! Vi ankom til Abuja tidlig torsdag morgen og det var total kaos, vi anede slet ikke hvad vi skulle gøre med alle vores 24 kufferter. Da vi endelig efter nogle timer havde fået det hele ud af Lufthavnen fandt vi ud af at Biskop Benjamin, som skulle hente os i lufthavnen selv var meget forsinket, så vi ventede i yderlige en time og det er helt normalt i Nigeria, at man bliver flere timer forsinkede, her siger man at Europæerne har uret, men Nigerianerne har tiden. 

Endelig kom Benjamin gående mod os, smilende og venlig, han har simpelthen verdens dejligste grin.

Benjamin skaffede 10 nigerianske mænd til at hjælpe med vores kufferter, så vi fik hurtigt læsset 3 biler med 24 stk. kufferter og 8 spændte volontøser. Vi blev kørt til Biskop Benjamins hus, hvor de havde nogle hotel lignende værelser, hvor vi skulle sove 2 sammen og jeg sov med Mette, så det var dejlig. Benjamin har en kone ved navn Jessica og 3 børn, den mindste hedder Cinema, og hende var vi en del sammen med. Den første dag blev brugt på at veksle penge, købe malariapiller, købe bibel på engelsk, spise og sove. Om aftenen var vi til en lille gudstjeneste hvor menneskene sang for os, mens de gav os hånd. Vi var også lige alle sammen oppe ved alteret og præsentere os selv, det var meget sjovt.

De næste dage i Abuja brugte vi sammen med nogle Afrikanske kvinder fra Sisters Fellowship. En kristen kvinde organisation der mødes og snakker og diskutere, laver mad ved de forskellige forsamlinger og pynter kirken op til specielle lejligheder. Vi var på market   

med dem, hvilket var en mega fed oplevelse, det er slet ikke til at forestille sig hvor vildt det er. Det var en stor labyrint med boder, hvor de solgte alt og hvorend vi gik, råbte folk ‘‘You are wellcome’’ eller også råbte de ‘‘Sala’’ fordi det var en muslimsk festdag.  Alle kiggede og børn fulgte efter os og var meget nysggerige, det var en meget mærkelig oplevelse. Vi skulle selv prøve at handle, så vi fik stukket nogle penge i hånden og så måtte vi prøve os frem. Jeg købte løg og ellers købte vi ingefær, en slags salat, helt rå fisk som hedder is fisk, fordi de bliver transporteret i is hele vejen fra kysten til Abuja. Vi så hvordan de stod og hakkede fisken og pillede skellen af. Vi købte også chili, kartofler, Yams og så købte vi råt okse kød som lå på bordet i 28 graders varme med fluer på. Det var ulækkert og det stank af råt kød i hele det område. Det skulle vi så tilbage til kirken og tilberede på det bålsted som kvinderne i Sisters Fellowship altid laver mad på. Det er middelklasse kvinder, men de laver alt deres mad udenfor over bål og det gør langt de fleste kvinder i Nigeria. Så vi skulle rense fisk for indvolde, hjerne og prikke øjnene ud og vi skulle rense kohud og skære det i stykker og vi skulle skrælle yams og koge det og banke det helt sammen til en tyk masse, der minder om kartoffelmos. Alt forberedelsen og tilberedelsen tog os 3 timer så vi spiste først kl. 3 og vi var sultne og udmattede af alt den tilberedelse, det er meget hårdt at lave mad i Nigeria fordi, det er så primitivt. Da vi så endelig skulle spise, den første ret, smagte det bare virkelig dårligt, det var meget stærkt, og der var ingen af os der kunne skjule, at vi ikke kunne lide det og da det gik op for kvinderne, så blev stemningen virkelig dårlig og vi fik af vide, at vi aldrig kunne klare os i Nigeria. Indtil da havde vi ellers grint og pjattet med dem og haft det rigtig hyggelig, men efter vi ikke kunne lide deres mad, blev de virkelig fornærmede og stemningen blev helt ubehaglig. Heldigvis kunne vi rigtig godt lide 2. ret som var friturestegt fisk og kartoffelbåde, det spiste vi stort set alle, så det hjalp lidt på situationen. Alt i alt var det en meget spændende dag med et kæmpe kulturchok.

Pludselig fik vi et opkald fra Danmark fra Mission Afrika at vi desværre ikke kunne komme videre til Yankari i denne omgang pga. 150 undslupne fanger fra et fængsel i nærheden af Yankari(Junglen hvor vi skulle have overnattet en nat) heldigvis har vi mulighed for at komme i junglen senere, men det er sådan noget uventet der ligepludselig kan ske hernede.

I de første dage i Abuja fik vi både ris og stærk sovs og mærkelig mad, morgen, middag og aften, så jeg blev virkelig træt af det. Det endte også med, at jeg en aften, måtte ud og brække mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne tåle maden. 

Om søndagen var vi jo selvfølgelig i kirke, og vi var alle meget spændte på at opleve deres  

måde at holde gudstjeneste. Vi havde også forberedt en lille tale og 2 sange vi ville synge for dem i kirken, så det gjorde os selvfølgelig ekstra spændte. Vi startede i kirken ved det sted hvor vi boede, har var vi en time og det var rigtig hyggelig det var en lille gudstjeneste med omkring 50 mennesker. Vi forlod dem midt i gudstjenesten fordi vi skulle videre til en endnu større gudstjeneste i NyaNya, kirken hvor vi tidligere havde lavet med med kvinderne fra Sisters Fellowship. Dette var en stor gudstjeneste med omkring 1000 mennesker, og vi fik nogle fornemme pladser oppe foran. Der var både rytmekor og sangkor og de dansede og bad for en kvinde der havde overlevet en bilulykke og der var dåb og konfirmation, så vi fik det hele med. Indimelem var vi lige ude ved børnene, som var i søndagsskole, det var rigtig hyggelig og de var helt vilde med os. Alt i alt var vi i kirke fra kl. 8-14.00 LANG DAG, Men en rigtig god oplevelse. Bagefter var der flere mænd, som var meget interesseret i at lære os bedre at kende og få vores mobil nummer, men den hoppede vi ikke på. Der var endda en mand der friede til Mette, det var lige grov nok.

Senere den dag, var vi i børnezoo, med kvinderne fra Sisters Fellowship. Her var rigtig mange nysggerige, så mens vi sad i parken og spiste, stod der en masse mennesker og gloede, nogle tog billeder og nogle filmede. Pludselig kom der nogle musikanter, med nogle rytme instrumenter, de begyndte at spille og pigerne fra Sisters Fellowship begyndte at danse rundt i rundkreds, og tro mig de kunne virkelig svinge alle kropsdelene. Vi kom hurtig op og dansede med og alle var helt vilde, da vi var færdige stod der omkring 100 mennesker og kiggede på os. Så var det farvel til Pigerne fra Sisters Fellowship, og farvel til Abuja, næste dag fløj vi til Yola. 

Trafikken er fuldstændig kaos i Nigeria. Hernede tager det kun, en uge, at få kørekort og man skal kunne køre bil inden man starter med, at tage kortet. Andre køber sig bare til et kørekort. De kører heller ikke med lys på bilen og i Yola, hvor vi er nu, er der ingen gadelamper så om aftenen, kan man ikke se noget som helst, når man kører og man kan godt pludselig, komme til en hel mur af kør, der lige er på vej over vejen og det eneste man kan se i mørket er genskinet fra deres øjne.

Vi har været i Yola i nogle dage nu. Her i den Første uge bor vi alle sammen sammen på Mbamba, men i næste uge flytter 5 af os til Remi. Vi er sammen med missionærparret Alex og Mette, som har lavet et rigtig fint program til os for denne uge. Det vil i komme til at høre mere om senere. 

Håber alt er godt derhjemme. Tænker på jer!

Knus og Kram fra Line