fredag den 6. august 2010

Nu er det snart...

Forberedelseskursus.
Nu er bloggen klar, og det er jeg snart også. Vi er nået til slutningen af forberedelseskurset og det har været utrolig spændende. Jeg har mødt 24 nye mennesker der, lige som mig, skal udsendes som volontør i enten Nigeria, Tanzania, Israel eller Indien. Jeg har nu mødt de 9 piger, der skal til Nigeria og vi er allerede blevet rigtig gode venner. Vi er 5 piger, der skal bo på Remi i Yola og 4 piger, der skal bo i Mbamba.
Jeg skal bo på Remi, en skole med 450 børn, hvoraf 1/3 af dem er handicappede. Jeg er utrolig spændt på den kulturforskel, jeg vil komme til at møde, og på om jeg nogensinde vil kunne undvære rugbrød i 3 måneder. Her på forberedelseskurset er vi blevet sat ind i kulturmøde, religionsmøde, sundhed og sikkerhed på rejsen og vi har mødt tidligere volontører, og det har altsammen været meget lærerigt.
Der er nu ca. 4 uger til afrejse, og jeg glæder mig meget til at komme afsted og til at møde børn, som jeg forhåbentlig kan give en masse kærlighed og gode oplevelser.

Første indlæg...slut.

1 kommentar:

  1. Det lyder bare helt fantastisk! Glæder mig til at følge med herinde! :)

    SvarSlet